Partners in FTD Care Header 2022

Maksimering af kommunikationssucces i primær progressiv afasi

Indtil for nylig har der været meget lidt information tilgængelig for klinikere, plejere og familiemedlemmer med hensyn til behandlingsmuligheder og strategier til at maksimere kommunikationen for mennesker med primær progressiv afasi (PPA). De sidste 5-10 år er der dog set en forbedring i diagnosticering samt håndtering af PPA. Tale-sprog patologer (SLP'er) tilbyder nu en række forskellige behandlinger, med vægt på: genopbygning af kommunikationsevner (f.eks. ordsøgning og artikulation af ord); supplere verbal kommunikation med nonverbal udtryksmåder; og træning af kommunikationspartnere og pårørende.

Følgende case illustrerer en persons, Ben M.s, progression gennem stadierne af ikke-flydende/agrammatisk PPA. Vi beskriver ændringer i hans kommunikation over tid, og hans SLPs og kommunikationspartneres rolle i at facilitere evnen til at kommunikere med succes, på trods af hans tilbagegang i tale og sprog. Derudover behandler vi nogle af de tegn og symptomer, der udløste behovet for Bens overgang til et plejehjem.

Sagen om Ben M.

FORBINDELSEN AF SYMPTOMER PÅ LIDT PPA, ALDER 66

Første gang Ben M. bemærker en ændring i sin tale, er når hans "mund ikke samarbejder", når han forsøger at frembringe lange ord. I de tidligste stadier af PPA, prædiagnose, har Ben svært ved at formulere mere komplekse ord (f.eks. "præsentation"). Efterhånden som disse symptomer bliver mere fremtrædende, søger han hjælp hos en neurolog, som diagnosticerer ham med angst og ordinerer angstdæmpende medicin. Ben og hans familie bemærker et generelt fald i hans funktion, og han beslutter sig for at stoppe med medicinen. Omkring et år senere beordrer hans neurolog yderligere test af en SLP, som tyder på, at Bens symptomer stemmer overens med progressiv afasi. Neurologen bestiller en MR-scanning, der viser degeneration på venstre side af Bens hjerne, i områder, der understøtter tale og sprog. På dette tidspunkt modtager han en diagnose af ikke-flydende/agrammatisk variant af primær progressiv afasi.

BENS KOMMUNIKATION

Selvom Ben ved præcis, hvad han har tænkt sig at sige, har han svært ved at fremstille længere ord klart og præcist. Hans kone og datter er klar over denne vanskelighed; dog er de ikke synderligt bekymrede over de subtile ændringer i hans kommunikation, fordi de ikke har problemer med at forstå ham. Bens evner til at læse, skrive og forstå er fuldstændig intakte. Han har dog bemærket, at han skal bruge lidt ekstra tid på at redigere sine e-mails, da nogle forbindende ord (f.eks. "den", "og") af og til mangler. Han arbejder stadig som virksomhedsleder og har været i stand til at opfylde kravene i sin stilling ved at bruge øget tid og kræfter på arbejdsrelateret kommunikation.

I løbet af det næste år begynder Ben at opleve vanskeligheder med at "finde ord" og holder ofte pause midt i sætningerne for at formulere, hvad han vil sige. På nuværende tidspunkt forstår hans kone og datter, at der er et bredere problem med hans kommunikation. Ben begynder at foretage bevidste ændringer af sin tale og sprog under samtalen. For eksempel vælger han at sige ord, der forekommer hyppigt og er kortere i længden (f.eks. "bil" i stedet for "cabriolet"). Ben retter af og til ord, der er forkert udtalt, og nogle gange kræver det flere forsøg for at fremstille et ord korrekt. Han begynder at føle sig mere og mere frustreret og ængstelig over sin tale.

ROLLERNE FOR SLP OG PÅLEGEREN/KOMMUNIKATIONSPARTNEREN I BEHANDLING

En primær rolle for Bens SLP i den tidlige fase af PPA er grundigt at evaluere hans tale- og sprogevner. Denne evaluering vil tjene som en baseline for progressionen af hans kommunikationsvanskeligheder og vil hjælpe med at identificere mål for behandlingen. Bens evaluering bekræfter, at hans mest fremtrædende underskud i Det primære mål på dette stadium er at forbedre hans forståelighed, når han producerer lange ord, der er relateret til hans job... kommunikation er med de motoriske aspekter af at artikulere ord, med yderligere vanskeligheder i grammatik og ordsøgning. SLP arbejder sammen med Ben og hans familie for at skabe mål for behandlingen. Det primære mål på dette stadium er at forbedre hans forståelighed, når han producerer lange (flerstavelses) ord, der er relateret til hans job. Han bliver bedt om at bremse sin talehastighed og producere ord på en stavelse-for-stavelse måde.

Et andet mål involverer at træne Ben i at bruge ordfindingsstrategier, såsom at beskrive objekter, han ikke kan navngive, eller forsøge at skrive en del af eller hele et ord, som han ikke kan hente. Til sidst begynder Ben at udforske brugen af yderligere (nonverbale) modaliteter til kommunikation, herunder skrivning, som han kan bruge, når hans tale bliver misforstået. Bens SLP foreslår, at han bærer et kort, der identificerer og forklarer hans tilstand (se onlineressourcer, side 4), men han afslår, da han stadig insisterer på at bruge talt kommunikation.

Bens kone begynder at observere de talesprogsbehandlingssessioner, som SLP giver to gange om ugen. SLP og fru M. skaber et hjemmeprogram til at arbejde med ordsøgning og artikulation. På denne måde arbejder fru M. og klinikeren som et team for at få mest muligt ud af Bens begrænsede forsikringsdækning til behandling.

PROGRESSION TIL MODERAT PPA, ALDER 68

BENS KOMMUNIKATION

To år efter hans diagnose er Bens taleproduktion mere besværlig, og kommunikationspartnere har svært ved at forstå ham. Hvor hans vanskeligheder med at udtale tidligere var begrænset til lange ord, har han nu svært ved at starte tale uanset ordlængden. Han bruger kun simple sætninger og udelader ofte grammatiske ord (såsom "den") fra sin tale. Som følge heraf har hans kone og datter ofte svært ved at forstå hans budskab, og simple kommunikationsudvekslinger kræver flere forsøg.

På arbejdet har Bens overordnede bemærket, at hans e-mails er meget svære at forstå på grund af manglende og stavefejl. Han er heller ikke i stand til at holde mundtlige præsentationer, og han oplever stigende angst for sin kommunikation. Ben søger om og går på invalideorlov, da han i stigende grad er blevet ude af stand til at udføre sine opgaver. Han begynder at have lidt svært ved at forstå, hvad folk siger til ham, især når budskabet er komplekst, og han kan bede sin kone eller datter om at gentage sig selv. Ud over sine kommunikationsproblemer begynder Ben at få problemer med at koordinere bevægelser med sin højre arm og hånd.

ROLLERNE FOR SLP OG PÅLEGEREN/KOMMUNIKATIONSPARTNEREN I BEHANDLING

Ben's SLP implementerer en manuskripttræningsbehandling for at lette en flydende samtale om emner, som han gerne vil diskutere i sit daglige liv. Talepatologen arbejder sammen med Ben og hans familie for at udlede et sæt manuskripter, der vil være funktionelle for ham, og han sørger for størstedelen af indholdet til manuskripterne. De skal omfatte: et selvafslørende manuskript vedrørende hans PPA-diagnose, et manuskript om hans familie og et manuskript om fodbold.

Ben øver sine manuskripter med en videooptagelse derhjemme og arbejder på at bruge dem i samtale under sessioner med klinikeren. Han er ved at få styr på sine manuskripter, og han og hans kone fortæller, at han bruger sætninger og sætninger fra dem i lokalsamfundet og med sin familie. Han opfordres til at fortsætte med at bruge skrift som supplement til talen, men dette bliver mere udfordrende på grund af svaghed i hans højre arm og hånd. SLP foreslår igen, at Ben bærer et kort, der forklarer hans tilstand. Efter et rutinemæssigt trafikstop, hvor Ben kæmper for at forklare sine talevanskeligheder, indvilliger han. SLP'en ... de diskuterer også strategier til at maksimere samtalens succes, såsom at give Ben øget tid til at formulere og udtrykke sine tanker ... antyder, at en kommunikationsbog kan være nyttig, når verbal kommunikation er særligt belastende. Ben afviser, da han fortsat er fast besluttet på at fokusere på talt kommunikation.

Fru M. spiller en integreret rolle i udviklingen af emner og indhold til hvert manuskript. Hun og SLP diskuterer også måder, hvorpå hun kan opmuntre Ben til at bruge nonverbale kommunikationsstrategier, såsom fagter og at pege på billeder. De diskuterer også strategier til at maksimere samtalens succes, såsom at give Ben øget tid til at formulere og udtrykke sine tanker og forenkle information frem for at gentage, når han har svært ved at forstå.

MODERALT SVÆR PPA OG FORBINDELSEN AF IKKE-SPROG SYMPTOMER, ALDER 69

BENS KOMMUNIKATION

Ben kommunikerer nu verbalt ved brug af enkelte ord, med lejlighedsvise to-ords ytringer. Disse er ofte ikke forstået af hans kone og datter, på grund af stadig mere forvrænget tale. Sætninger og ord fra hans manuskripter er fortsat stort set forståelige, og han er afhængig af disse øvede ord for at kommunikere verbalt. Ben bruger mange bevægelser til at kommunikere sine ønsker og behov. Derudover bruger han skrivningen af enkelte ord eller sætninger til at kontekstualisere enhver verbal eller nonverbal (f.eks. gestus, tegning af billeder) kommunikation.

Han har mindre angst for sin kommunikation, da han, hans kone og datter taler til ham i enkle sætninger. De tjekker også for forståelse ofte... bliver mere dygtige med og accepterer at bruge andre modaliteter end tale. Ben har svært ved at forstå nogle beskeder, og hans kone og datter taler til ham i enkle sætninger. De tjekker også ofte forståelsen og opsummerer hovedpunkterne i deres kommunikationsudvekslinger.

Ben har fortsat stigende svaghed og stivhed i sin højre hånd og arm, og har svært ved at koordinere sine bevægelser. Det anbefales, at familien rådfører sig med en læge for at diskutere måder at minimere Bens risiko for at falde på grund af svækkelse af lemmer og ukoordinering (se Partnere i FTD Care Sommer 2015 udgave, som omfatter oplysninger om faldforebyggelse.)

ROLLERNE FOR SLP OG PÅLEGEREN/KOMMUNIKATIONSPARTNEREN I BEHANDLING

Efterhånden som talt kommunikation bliver mere og mere udfordrende, fokuserer SLP på at skabe et augmentativt og alternativt kommunikationssystem (AAC). En lavteknologisk kommunikationsbog er valgt af Ben og hans familie. Denne bog indeholder korte sætninger og spørgsmål parret med symboler (f.eks. "Må jeg få en drink?" med afbildede valg af drikkevarer). Derudover indeholder bogen billeder af kendte personer og steder med skriftlige etiketter. Når bogen er færdig, arbejder klinikeren sammen med Ben om at bruge den til at stille og besvare spørgsmål og til at igangsætte kommunikationsudvekslinger. Ben øver sig derefter i at bruge bogen sammen med sin familie og venner.

SLP fokuserer også på at give undervisning i multimodalitetskommunikation for Ben og hans familie. Dette involverer at bruge fagter, skrive og tegne billeder til at formidle sit budskab dynamisk til samtalepartnere. Målet med terapien på dette stadium er at fremme kommunikation gennem enhver modalitet, snarere end at fokusere udelukkende på verbal kommunikation. Mrs. M. er uddannet til at modellere multimodalitetskommunikation ved at bruge en række forskellige verbale og nonverbale kommunikationsstrategier med Ben. Familie og venner opfordres til at tage en aktiv rolle i kommunikationsudvekslinger i et forsøg på i stigende grad at flytte byrden væk fra Ben. De arbejder på at forenkle deres budskaber og give ham god tid til at kommunikere.

YDERLIGERE SYMPTOMER OG EN OVERGANG I AT LEVE, 70 ALDER

Ben begynder at have større problemer med at koordinere sine lemmer, især når han går. Hans korttidshukommelse og kognition har vist en vis tilbagegang, og hans motivation til at kommunikere er blevet mindre. Selvom hans kone har ændret hjemmemiljøet for at reducere hans faldrisiko, er Ben faldet ved flere lejligheder.

Derudover begynder Ben at hoste, når han drikker væske. Han udvikler lungebetændelse og bliver kørt på hospitalet til behandling. Han er diagnosticeret med dysfagi, en synkelidelse (se Partners in FTD Care Sommer 2015 udgave), efter en evaluering med en SLP. Efter udskrivelsen vender Ben hjem, hvor fru M. dagligt tilbereder modificerede måltider til ham (f.eks. fortykkede væsker og purerede faste stoffer).

Når Ben efterlades alene, følger han ofte ikke den ændrede diæt. Han udvikler lungebetændelse for anden gang og bliver igen indlagt. Omsorgsniveauet, han har brug for ved udskrivelsen, er mere end fru M. og hendes datter kan klare. Sammen beslutter de sig for at flytte Ben ind i et plejehjem, hvor plejepersonalet kan hjælpe med at håndtere Bens stadig mere komplekse medicinske behov.

OVERGANGSSTØTTE LEVERET AF SLP OG PLEJER/PRIMÆR KOMMUNIKATIONSPARTNER

Ben's SLP og fru M. introducerer personalet på plejecentret til de forskellige kommunikationsværktøjer, som han stadig er i stand til at bruge. For eksempel er personalet på stedet orienteret om Bens kommunikationsbog og en ny kommunikations-"pung", som han bærer på en snor. Pungen indeholder funktionelle billeder og ord, som han sandsynligvis har brug for i daglige rutiner (f.eks. billeder af madvarer, egenomsorgsartikler og daglige aktiviteter), samt ord, der vil være nyttige, når faldforebyggelse og dysfagihåndteringspraksis introduceres.

SLP'en laver også en kommunikationstavle, som indeholder symboler for almindelige genstande i hans værelse, så han er i stand til nonverbalt at kommunikere sine ønsker og behov til personalet. Personalet er bekendt med ord og vendinger, som Ben sandsynligvis vil bruge, herunder hans øvede manuskripter, for at give dem en kontekst for hans kommunikative forsøg. Når det er muligt, bruger personalet ord og ideer fra hans manuskripter, når de kommunikerer med ham, da han ser ud til at have nogenlunde bevaret forståelse for dette indhold.

Optagelser af Bens manuskripter med hans egen stemme (fra hans tidlige dage i logopædi) er også blevet programmeret ind i hans iPad. Han bruger denne vokale "bank" af scripts til at kommunikere med personalet og andre beboere. Han ser ud til at nyde at kunne "tale" ved at bruge sin egen stemme til at introducere disse velkendte emner. Ind imellem føler Ben sig frustreret over sin begrænsede kommunikation og stigende fysiske behov og bliver aggressiv over for personalet eller andre beboere. I disse tilfælde bliver personalet instrueret i at flytte interaktionen mod brugen af nonverbal kommunikation, når det er muligt, og at understrege følelser frem for ord under interaktioner. Ben's SLP yder en in-service til personalet med fokus på strategier til kommunikation med personer med afasi. Disse omfatter: Brug af en imødekommende, men voksen tone; forenkling af budskabet (til enkelte ord og korte sætninger); tillader yderligere tid; og brug af multimodalitetskommunikation. Med disse enkle retningslinjer er plejepersonale i institutionen bedre rustet til at kommunikere ikke kun med Ben, men med andre personer i deres pleje, som også har svært ved at kommunikere.

Spørgsmål til diskussion
(Bruges til efteruddannelse af personalet eller i beboerspecifikke situationer.)

Hvilke kommunikationsstrategier målrettede talepatologen med Ben, efterhånden som hans afasi skred frem?

Mild PPA:

  • SLP arbejdede sammen med Ben for at mindske hans talefejl og fokuserede på et sæt funktionelle ord, som han brugte ofte, når han var på arbejde. Han blev bedt om at tale langsomt og fremstille disse ord stavelse for stavelse.
  • SLP arbejdede også med ham på strategier til at finde ord i tilfælde af navngivningsproblemer. Strategier omfattede at beskrive den ting, han ikke kunne navngive, og forsøge at skrive en del af eller hele ordet.
  • Ben blev opfordret til at bruge nonverbale modaliteter til kommunikation, når hans tale var svær for andre at forstå.

Moderat PPA

  • SLP implementerede en manuskripttræningsbehandling for emner, som Ben rapporterede, at han gerne ville diskutere i sit daglige liv.
  • Ben blev opfordret til at fortsætte med at bruge skriftlige og nonverbale modaliteter til at supplere sin verbale kommunikation.

Mere avanceret PPA

  • Strategierne, der blev brugt i denne fase, fokuserede på multimodalitetskommunikation (gestik, skrivning og tegning). Bens familie blev også instrueret i disse teknikker for at "normalisere" deres brug under samtale.
  • SLP arbejdede sammen med Ben og hans familie for at udvikle en kommunikationsbog indeholdende ord parret med billeder for at fremme vellykket nonverbal kommunikation.

Hvilke tegn og symptomer indikerede, at en ændring i livssituationen var nødvendig?

Ben begyndte at falde ofte og havde tiltagende gangbesvær. Derudover blev han indlagt på grund af sine synkebesvær, og hans kost blev efterfølgende ændret. Han overholdt ikke konsekvent sine kostændringer, og som et resultat blev han igen indlagt på hospitalet. Bens kone og datter besluttede, at han ville være mere sikker og mere komfortabel i et plejehjem.

Hvordan kan kommunikationspartnere (f.eks. familiemedlemmer) og facilitetspersonale trænes til at fremme succesfuld kommunikation for personer med primær progressiv afasi?

Kommunikationsstrategier, der kan implementeres af kommunikationspartnere og facilitetspersonale omfatter:

  • Brug enkle, korte sætninger med bevægelser eller tegninger for at give redundans for beskeden.
  • Giver den enkelte med PPA øget tid til at formidle deres budskab.
  • Modellering og fremme af brugen af multimodalitetskommunikation (f.eks. tegning, gestus, skrivning).
  • Brug af en kommunikationsbog eller kommunikationstavle til at give en kontekst for forståelse og udtryk.

I Bens tilfælde var det produktivt at inkorporere ord og sætninger fra manuskripttræning og opmuntre ham til at bruge optagede videoer af manuskripter til at kommunikere om vigtige emner.

PPA og dens undertyper

Primær progressiv afasi (PPA) er et gradvist fald i evnen til at kommunikere, som følge af degeneration af tale- og sprognetværk i hjernen.

PPA kan være forårsaget af forskellige sygdomme, herunder FTD og Alzheimers sygdom. Den venstre side af hjernen, som rummer vigtige tale- og sprogregioner, påvirkes først og fremmest af disse sygdomme hos personer med PPA.

Der er i øjeblikket tre bredt anerkendte kliniske varianter af PPA, som hver især er forbundet med skader på forskellige områder inden for sprognetværket i venstre hjernehalvdel:

  • Personer diagnosticeret med semantisk variant har en dyb forstyrrelse i evnen til at navngive personer og genstande (erstatning af navneord med tomme ord som "ting") samt vanskeligheder med at forstå talte og skrevne ord.
  • Personer med ikke-flydende/agrammatisk variant har langsom, besværlig tale og svært ved at tale i hele sætninger. Deres tale beskrives ofte som "telegrafisk" (f.eks. "mand...og...kvinde...picnic" for "manden og kvinden gik på skovtur.")
  • Endelig personer med logopenisk variant har problemer med at navngive ting og kan lave lydfejl, når du gør det (f.eks. "telekone" til telefon). De har også svært ved at "holde fast" og gentage information, de har hørt.

En klinisk diagnose af PPA og dets undertyper stilles via en omfattende evaluering, der inkluderer en omhyggelig historie om symptomernes begyndelse, en neurologisk undersøgelse, en neuropsykologisk undersøgelse, en talesprogsevaluering og hjernebilleddannelse.

Efterhånden som PPA skrider frem

I senere stadier af PPA kan individer blive funktionelt mute eller tale i en uforståelig "jargon". Deres sprogforståelse kan være meget begrænset. Når sygdommen breder sig i hjernen, opstår der desuden typisk ikke-sproglige symptomer. Individer udvikler ofte kognitive vanskeligheder, herunder underskud i hukommelse, opmærksomhed, planlægning, problemløsning og visuospatial bearbejdning. Nogle individer, især dem med ikke-flydende PPA, kan udvikle motoriske udfordringer, herunder: lemmersvaghed, stivhed, balance- og gangproblemer, langsomme bevægelser, apraksi og dysfagi. Nogle vil udvikle adfærdsmæssige problemer med upassende adfærd svarende til dem, der ses i adfærdsvarianten af FTD (f.eks. apati, disinhibition, agitation, impulsivitet og humørsvingninger).

Ved PPA stilles som ved andre FTD-lidelser en klinisk diagnose baseret på de tidligste symptomer og de mest fremtrædende på evalueringstidspunktet. Efterhånden som sygdommen skrider frem, dukker der ofte træk ved andre FTD-lidelser op. Mens opståede symptomer kan være i overensstemmelse med de kliniske karakteristika af adfærdsvariant FTD (bvFTD) eller en bevægelsesforstyrrelse såsom corticobasal degeneration (CBD), ændres den tidligere kliniske diagnose typisk ikke.

Mennesker, der diagnosticeres med bvFTD, bliver ofte stumme, efterhånden som denne lidelse skrider frem. Dette fald i verbal kommunikation er dog ikke afasi. I bvFTD skyldes tab af verbalt sprog oftest et fald i lysten til social interaktion og evnen til at indlede samtale.

Online ressourcer

Kliniske og forskningscentre med særlig interesse for PPA

Støtte til personer med PPA og deres plejepartnere

Bemærk: Internettet har mange eksempler på kommunikationspunge og bøger. Brug internet/YouTubes søgeord: afasikommunikationsbog.

Information om PPA og alternative kommunikationsstrategier

  • Dr. Lawrence Albert Memorial Webinar-serien for talesprogspatologer, der behandler PPA
  • Augmentativ og alternativ kommunikation (AAC) for personer med PPA
    • I dette optagede webinar beskriver Dr. Melanie Fried Oken sin forskning i AAC-intervention for mennesker med primær progressiv afasi og giver eksempler hele vejen igennem. http://www.allreadable.com/1bbe2cPb
  • AAC strategier og værktøjer...
  • Frisk kig på ACC og demens med Melanie Fried Oken

Problemer og tips

Spørgsmål: En 57-årig kvinde med PPA flyttede ind i vores plejehjem. Hendes verbale kommunikation er uforståelig, bortset fra lejlighedsvise et- eller to-ords sætninger. Hvilke kommunikationsstrategier og værktøjer kan personalet bruge til at engagere hende?

Folk med PPA ved fortsat, hvad de vil sige, selvom de verbale færdigheder falder. At finde alternative måder at kommunikere på kan fremme forholdet mellem personale og beboer, forbedre forståelsen af behov og reducere adfærd, der kan skyldes misforståelser eller frustration. Noget så simpelt som en beboer, der bruger et tørt viskekort til at kommunikere, kan være et effektivt værktøj. Der er mange billige, lavteknologiske tilgange, der kan hjælpe en person med nedsatte verbale sprogfærdigheder til at kommunikere deres behov og interesser. Husk, fordi evnerne hos en person med PPA fortsætter med at ændre sig, skal hver strategi evalueres ofte og tilpasses over tid. Der er mange billige, lavteknologiske tilgange, der kan hjælpe en person med nedsatte verbale sprogfærdigheder til at kommunikere deres behov og interesser.

Alternative kommunikationssystemer har den største effekt, når de udvikles som en del af tale-sprogterapi i de tidlige eller moderate stadier af PPA. Hvis den nye beboer har arbejdet med en SLP, kan familiemedlemmer introducere effektive kommunikationsstrategier for at lette beboerens overgang og hjælpe personalet med at etablere forbindelse. Hvis manuskripter blev udviklet og praktiseret for at fremme flydende sprog, bør beboeren og familien gennemgå indholdet, opdatere efter behov og give skriftlige erklæringer som en måde, hvorpå en person kan præsentere sig selv for andre. Et selvafslørende script kan sige "Hej. Mit navn er Sue. Jeg har PPA, hvilket gør det svært at tale. Jeg flyttede hertil fra New York. Dejligt at møde dig." Andre scripts kan adressere en beskrivelse af individets familie, hobbyer eller karriereerfaring.

Brug af en kommunikationsbog kan introduceres i boligmiljøet. En kommunikationsbog er en notesbog eller et ringbind, der indeholder korte sætninger og spørgsmål parret med symboler (f.eks. "Må jeg få en drink?" med afbildede valg af drikkevarer). Derudover indeholder bogen billeder af kendte personer og steder med skriftlige etiketter. Når bogen er færdig, kan plejepersonalet og familien hjælpe beboeren med at bruge den til at besvare og stille spørgsmål og til at igangsætte kommunikationsudvekslinger.

På samme måde bæres en kommunikations-"pung" i en lomme eller bæres på en snor. Pungen indeholder funktionelle billeder og ord, som en person sandsynligvis har brug for under daglige rutiner (f.eks. billeder af mad, egenomsorgsartikler og daglige aktiviteter).

En SLP vil også lave en kommunikationstavle, som indeholder symboler for fælles genstande på beboerværelset, så de er i stand til nonverbalt at kommunikere ønsker og behov til personalet.

En SLP-evaluering er ikke nødvendig for at skabe et lavteknologisk ACC-system. Familie- og plejepersonale kan udvikle en kommunikationsbog, tegnebog eller tavle til at parre ord med billeder. Men at udvikle et værktøj, som individet og teamet kan bruge effektivt, kræver gennemtænkt planlægning og opfølgning. Hvis det er tilgængeligt, er en SLP en værdifuld ressource til at evaluere beboerens sprogfærdigheder og anbefale de bedste værktøjer og strategier til at fremme brugen af dem af den enkelte og plejeteamet.

Brugen af smartphones og teknologi har drevet skabelsen af et hurtigt stigende antal applikationer og enheder til forstærkende og alternativ kommunikation. SLP'er opfordrer til forsigtighed med at introducere ny teknologi på ethvert trin af PPA. Kommercielle systemer som Proloquo2Go, Lingraphica eller Dynavox er dyre og ikke altid passende for personer med PPA. Kompleksiteten af ny teknologi fører ofte til frustration og reducerer brugen af kommunikationssystemet. Nogle personer, der har erfaring med applikationer, kan dog foretrække et applikationsbaseret kommunikationssystem. I disse tilfælde er det vigtigt, at træning foregår med ansøgningen, og at bestemte billeder og ord bestemmes af den enkelte med PPA. At matche enheden eller bogen til personens evne og motivation til at bruge den er afgørende for succes.